Foredragsholder og coach
Karen Gjesing.

Om Karen Gjesing

Jeg har over 30 års erfaring fra socialpædagogisk arbejde blandt de ’vilde’ unge på behandlingshjem, familiearbejde blandt mødre og børn i et multikulturelt krisecenter og hjemmevejlederarbejde blandt mennesker med sindslidelser.

Min uddannelse som socialpædagog er dét fundament, som jeg har bygget min etageejendom på. Lederuddannelse. Uddannelse i systemisk familiebehandling hos Vibe Strøyer. Det grundfaglige studium i filosofi på Københavns Universitet.

Uddannelse som systemisk coach på Forvaltningshøjskolen. Appreciative Inquiry hos Peter Lang, dir. Kensington Consulting Centre, UK. Protreptik på Copenhagen Business School hos prof. Ole Fogh Kirkeby. Deep Imagery hos psykolog, Ph.D. Steven Gallegos, New Mexico.

Uddannelse som systemisk procesleder/facilitator hos CENFAC, hvor jeg arbejder hen mod en certificering i IAF (International Association of Facilitators).

I forbindelse med en udfordring omkring min arbejdssituation brugte jeg Karen som coach. Jeg havde intet forudgående kendskab til Karen, hendes evner som coach eller menneskelige værdier.

Jeg oplevede, at jeg befandt mig i hænderne på et menneske, der udgydede ro, tryghed, overskud, empati og fordomsfrihed. Hun evnede lynhurtigt at skabe de trygge rammer, jeg havde behov for, for at kunne åbne mig.

Karen lyttede og stillede spørgsmål, som jeg blev nødt til at tage ind og forholde mig til. Ikke nødvendigvis nemt, men meget sundt og uhyre givende. Da Karen herudover er et hjertevarmt menneske med ønske om at gøre en forskel, kan jeg kun varmt anbefale Karen og hendes virke.’

Ann Gissel. (www.kmd.dk)